For et par måneder siden dukkede den første trailer op til genindspilningen af Paul Verhoevens klassiske sci-fi-satire “[url=/film/robocop]RoboCop[/url]”. Nu er en ny trailer, der går lidt mere i dybden med historien, så blevet udsendt.
[b][url=http://filmz.dk/film/robocop-2014/trailers/81494]Se traileren her[/url].[/b]
I den nye film er året 2028, og det multinationale firma OmniCorp står i fronten af robotteknologi. Alex Murphy er en betjent, der gør sit bedste for at stoppe kriminaliteten og korruptionen i Detroit. Samtidig har resten af verden implementeret robotter i frontlinjen, der skal bekæmpe kriminalitet i udsatte områder, men USA er bagud og bruger ikke deres egen opfindelser.
Da Murphy bliver kritisk såret under arbejdet, vælger OmniCorp at udnytte deres robotteknologi til at skabe en maskine, som de amerikanske borgere kan relatere til – men der er stadig en mand inden i maskinen.
Svenske Joel Kinnaman har hovedrollen som Murphy i “[url=/film/robocop-2014]RoboCop[/url]”, hvor også Gary Oldman, Samuel L. Jackson, Abbie Cornish, Jackie Earle Haley og Jay Baruchel medvirker.
“Robocop” har dansk premiere 6. februar næste år.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]
