Det var åbenbart ikke kun Filmz’ anmelder – Morten Vejlgaard Just – der var positiv over for den seneste Marvel-filmatisering, “[url=/film/thor-the-dark-world]Thor: The Dark World[/url]”, som han belønnede med fire stjerner med ordene: “[i]…noget velproduceret, skønt vrøvl.[/i]”
[i][url=http://filmz.dk/filmthor-the-dark-world/biograf]Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Thor: The Dark World”[/url].[/i]
Det danske biografpublikum har også taget godt mod filmen, der åbnede stort i weekenden med 50.486 solgte billette, hvilket klart sikrede den førstepladsen på biolisten. “[url=/film/kvinden-i-buret]Kvinden i Buret[/url]” droppede dermed til en andenplads, mens weekendens anden premierefilm, “[url=/film/tarok]Tarok[/url]”, blev henvist til en tredjeplads med 23.001 billetter.
Internationalt har “Thor: The Dark World” også succes, hvor den har solgt for 109,4 millioner dollars over weekenden. Filmen har desuden først premiere i USA på fredag den 8. november, så der er store forventninger til, at den overgår forgængeren indtjeningsmæssigt.
Den første “[url=/film/thor]Thor[/url]” åbnede også som nummer 1 herhjemme i 2011 med 30.100 billetter over weekenden.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]
