“[url=/film/tarok]Tarok[/url]”, Regnar Grasten og Anne-Grethe Bjarup Riis’ opfølger til publikumssuccesen “[url=/film/hvidsten-gruppen]Hvidsten gruppen[/url]”, er blevet promoveret under overskriften: [i]”Den legendariske travhest Tarok, der samlede hele nationen”[/i].

En overskrift, der kan konkurrere med den bedste sportskommentator på TV2. Fred være med det. Skønt med lidt primitiv landskampsfølelse engang imellem. Problemet er, at det er en falsk varebetegnelse. Som hvis du køber en kasse med kager, men du finder en stor fed lort i din kasse i stedet.

[i][url=http://filmz.dk/film/tarok/biograf]Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Tarok”[/url].[/i]

For “Tarok” er nemlig filmen, der deler – og ikke samler – menneskene, der bor i Danmark. Fortællingen om den gæve familien Laursen kunne sagtens være blevet en film om sammenhold, iværksætteri og store drømme. I stedet er det blevet en fortælling om mindreværdskomplekser og bortforklaringer med Morten Korch-krymmel oven på.

[full]Hver eneste gang familien Laursen fra den jyske by Skive møder modgang, så er det naturligvis nogens skyld. De andres skyld. Ikke bare hvem som helst andre. Nej, naturligvis er det jydens tilsyneladende åbenlyse fjende [i]københavnerens[/i] skyld.

Alle tabte travløb, manglende forlængelser af banklån og anden modgang i øvrigt er i “Tarok” københavnernes skyld. Og er der ikke lige en københavner i nærheden, så skyder Anne-Grethe Bjarup Riis og “Tarok” rask væk skylden for jydernes ulykke på amerikanere, svenskere, nordmænd eller franskmænd, der jo bare er nogle [i]frøspisere[/i], som hovedpersonen Jørn stolt får det sagt.

Hvor er det primitivt! Ikke af jyderne. De kan jo ikke gøre for, at Anne-Grethe Bjarup Riis har valgt at udstille dem som nogle snæversynede og intolerante tabertyper. Men derimod primitivt af Anne-Grethe Bjarup Riis og Regnar Grasten. Iskoldt spekulerer de i, at de danske film bliver set af et stort flertal af jyder.

Grasten og Bjarup Riis tror, at de kan lokke flere jyske biografgængere ind og se deres film, hvis man fremhæver jyderne på bekostning af københavnere og alle andre. Jeg håber, ingen falder i den fælde. “Tarok” ligner måske en kasse med kager, men kassen er fyldt med hestelort og mindreværd.

[i]Hvad mener du?[/i][/full]