Det er over en måned siden, at man færdiggjorde optagelserne til den 3. sæson af BBC’s “[url=/film/sherlock-saeson-1]Sherlock[/url]”. Og nu ved vi omsider, hvornår Benedict Cumberbatch og Martin Freeman atter dukker op på flimmerkassen som henholdsvis mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans tro væbner, John Watson: Den 19. januar 2014.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/lars-mikkelsen-spiller-skurken-i-3-saeson-af-sherlock]Lars Mikkelsen spiller skurken i 3. sæson af “Sherlock”![/url][/i]

Der er dog tale om den [i]amerikanske[/i] tv-premiere på sæsonen, og det vides endnu ikke, hvornår det første nye afsnit, “The Empty Hearse”, bliver transmitteret herhjemme, hvor DR tidligere har vist serien.

I den nye sæson af den prisbelønnede tv-serie har danske Lars Mikkelsen rollen som den ondskabsfulde Charles Augustus Magnussen, der krydser klinger med Holmes og Watson. Derudover ved vi ikke meget om plottet i de tre kommende afsnit, men forhåbentlig disker BBC snart op med en trailer.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]