Mens det netop er kommet frem, at “[url=/film/guardians-of-the-galaxy]Guardians of the Galaxy[/url]” har færdiggjort sine optagelser, så er Marvel stadig først ved at finde den rette person til at indtage hovedrollen i den længe ventede “[url=/film/ant-man]Ant-Man[/url]”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/marvel-studios-loefter-sloeret-for-fremtidige-projekter]Marvel Studios løfter sløret for fremtidige projekter[/url].[/i]

Det lader nu til, at Ant-Man selv er så godt som fundet, da listen af mulige skuespillere er nede på blot to navne: Joseph Gordon-Levitt og Paul Rudd.

Medmindre de to velkendte skuespillere ender med at skuffe studiet, så ender en af dem højst sandsynligt med at blive Ant-Man i filmen, der er skrevet af “[url=/film/world-s-end-the]The World’s End[/url]”-instruktør Edgar Wright, som også står til at skulle instruere projektet.

Hvis alt går efter planen, burde “Ant-Man” være klar til at indtage biograferne i løbet af sommeren 2015. Den amerikanske premiere er indtil videre sat til den 31. juli.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]