Nicolas Winding Refns blodige thriller, “[url=/film/only-god-forgives]Only God Forgives[/url]”, er netop udkommet herhjemme på dvd og Blu-ray, og i den forbindelse har Scanbox sendt Filmz et eksklusivt klip fra optagelserne til filmen.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-tv-blodroed-only-god-forgives-gallareportage]Filmz TV: Blodrød “Only God Forgives”-gallareportage[/url].[/i]
“Only God Forgives” handler om Julian (Ryan Gosling), som bor i Bangkok, hvor han ejer en bokseklub med sin lillebror. Det er dog ikke udelukkende boksning, der foregår i klubben, da den samtidig fungerer som hotspot for narkotika-smugling.
Da Julians bror dræber en prostitueret, hyrer det thailandske politi den pensionerede betjent Kim (Vithaya Pansringarm) – også kendt som The Angel of Vengeance. Kim ender med at være skyld i lillebrorens død, hvorefter deres mor (Kristin Scott Thomas) rejser til Bangkok for at hente liget… og så starter problemerne for alvor.
Klik i videoen herunder for at se Refn instruere filmholdet før optagelserne til en central skudduel, hvor han bemærker, at actionsekvensen skal skydes, som om de lavede porno!
