Roland Emmerich, der instruerede den originale “[url=/film/stargate-director-s-cut]Stargate[/url]” fra 1994, har afsløret, at han arbejder på at give den populære sci-fi-franchise en ny start med ikke blot en ny film, men derimod en hel filmtrilogi.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/seriesoendag-stargate-universe-lukker-og-slukker]”Stargate Universe” lukker og slukker[/url].[/i]
Emmerich har pitchet sin idé om at genstarte “Stargate” som en filmtrilogi til filmselskabet MGM og begynder snart at lede efter en manuskriptforfatter til at påbegynde arbejdet.
Noget kryptisk udtaler Emmerich, at han pitchede idéen som en efterfølger, han ville lave som en nyfortolkning. Filmene vil foregå på deres eget præmis, og hverken Kurt Russell eller James Spader fra “Stargate” vil vende tilbage.
Det er endnu uvist, om Emmerich egentlig har fået grønt lys til projektet eller ej, men han ser trilogien som én lang historie, der ligesom f.eks. “Ringenes herre” er delt op i tre kapitler.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
