En af Hollywoods største skuespillere gennem tiderne, Jack Nicholson, har valgt at indstille karrieren. Det har en angiveligt troværdig kilde inden for filmbranchen afsløret over for hjemmesiden Radar.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/japansk-animationslegende-indstiller-karrieren]Japansk animationslegende indstiller karrieren[/url].[/i]
Den anonyme kilde påstår, at det skyldes den 76-årige Nicholsons hukommelse: [i]”For at være helt ærlig… Som 76-årig har Jack hukommelsesproblemer, og han kan ikke længere huske sine replikker. Hans hukommelse er ikke, hvad den har været.”[/i]
Nicholson har ikke medvirket i en film siden den romantiske komedie “[url=/film/alt-hvad-du-har]Alt hvad du har[/url]” fra 2010, og han har blot lavet tre film de sidste ni år. Nicholson er stadig den mest Oscar-nominerede mandlige skuespiller gennem tiderne. Han er blevet nomineret til i alt tolv statuetter og har vundet tre gange – for sine præstationer i “[url=/film/goegereden]Gøgereden[/url]”, “[url=/film/tid-til-kaertegn]Tid til kærtegn[/url]” og “[url=/film/det-bli-r-ikke-bedre]Det bli’r ikke bedre[/url]”.
[i][UPDATE] [url=http://uk.eonline.com/news/455243/jack-nicholson-not-retiring-from-acting-rumors-are-just-plain-cuckoo]E! News rapporterer[/url], at rygterne om Nicholsons tilbagetræden er falske, og at han i øjeblikket er i fuld gang med at læse manuskripter til flere potentielle projekter.[/i]
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
