Joachim Rønning og Espen Sandberg, der tidligere på året blev nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film med “[url=/film/kon-tiki]Kon-Tiki[/url]”, har igennem et telefoninterview bekræftet titlen på den femte “Pirates of the Caribbean”-film. Filmens fulde titel bliver “[url=/film/pirates-of-the-caribbean-5]Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales[/url]”
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kon-tiki-instruktoerer-kaster-sig-over-pirates-of-the-caribbean-5]”Kon-Tiki”-instruktører kaster sig over “Pirates of the Caribbean 5″[/url].[/i]
Den seneste udgave af “Pirates of the Caribbean 5”-manuskriptet er skrevet af Jeff Nathanson, som tidligere bl.a. har stået bag Steven Spielbergs “[url=/film/catch-me-if-you-can]Catch Me If You Can[/url]” fra 2002 såvel som de to seneste “Rush Hour”-film.
Planen er på nuværende tidspunkt, at “Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales” påbegynder optagelser enten i slutningen af året eller til januar næste år. Det er endnu uvist, hvem der vil medvirke foruden Johnny Depp.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
