Den 3. oktober er der biografpremiere på den danske thriller “[url=/film/kvinden-i-buret]Kvinden i buret[/url]”, som er den første af i alt fire planlagte film om Afdeling Q – en særlig politienhed, der efterforsker gamle, uopklarede sager. Men allerede før premieren på etteren begynder man at skyde toeren, “[url=/film/fasandraeberne]Fasandræberne[/url]”, der ligesom “Kvinden i buret” er baseret på Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q-agenterne Carl Mørck og Assad.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-trailer-til-kvinden-i-buret-med-nikolaj-lie-kaas]Ny trailer til “Kvinden i buret” med Nikolaj Lie Kaas[/url].[/i]
“Fasandræberne” starter vi i 1994, hvor et tvillingepar findes brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger i retning af en gruppe rigmandsbørn fra en nærliggende kostskole, men sagen lukkes, da en lokal outsider erklærer sig skyldig og dømmes for mordene.
[full]20 år senere ender sagen på vicekriminalkommissær Carl Mørcks skrivebord, og han indser hurtigt, at noget er galt. Carl og hans assistent, Assad, genoptager sagen og finder frem til et gammelt nødopkald fra en desperat pige, der tilsyneladende kender til mordene. Snart bliver de to kastet ud i en intens søgen efter pigen, Kimmie, der har været forsvundet, siden mordene fandt sted.
Men Carl og Assad er ikke de eneste, der jagter Kimmie, da hendes viden er til stor fare for en gruppe indflydelsesrige mænd i toppen af samfundet, og de vil gøre alt, hvad de kan, for at forhindre fortiden i at indhente dem.
Ligesom “Kvinden i buret” instrueres “Fasandræberne” af “[url=/film/klovn-the-movie]Klovn: The Movie[/url]”-instruktøren Mikkel Nørgaard, mens manuskriptet er skrevet af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, som sammen skrev “[url=/film/en-kongelig-affaere]En kongelig affære[/url]” og “[url=/film/maend-der-hader-kvinder]Mænd der hader kvinder[/url]”. Optagelserne går i gang den 22. september og foregår i både Nordtyskland og København. Filmen får biografpremiere engang i oktober 2014.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]
