I Tyskland har man netop afholdt den såkaldte [url=http://www.starwarscelebration.eu/]’Star Wars Celebration Europe'[/url]-messe, hvor talløse “Star Wars”-fans troppede op for at diskutere deres passion for George Lucas’ franchise, købe merchandise og meget, meget mere. “[url=/film/star-wars-episode-vii]Star Wars: Episode VII[/url]”-produceren Kathleen Kennedy dukkede også op og havde en helt særlig glædelig nyhed til de fremmødte fans: John Williams komponerer musikken til “Star Wars: Episode VII” såvel som de to næste film i serien.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/star-wars-episode-vii-produktionen-vil-foregaa-i-storbritannien]”Star Wars: Episode VII”-produktionen vil foregå i Storbritannien[/url].[/i]

Den 81-årige, Oscar-belønnede komponist har også komponeret musikken til de seks foregående film i franchisen, og Williams’ majestætiske musik og filmens futuristiske billedsider er for længst blevet fuldkommen uadskillelige. Williams vandt i øvrigt en Oscar for sit score til Lucas’ første “[url=/film/star-wars-episode-iv-stjernekrigen-special-edition]Star Wars[/url]”-film fra 1977.

J.J. Abrams instruerer “Star Wars: Episode VII”, og Michael Giacchino har komponeret musikken til alle Abrams’ tidligere spillefilm såvel som tv-serierne “[url=/film/lost-saeson-1]Lost[/url]” og “[url=/film/alias]Alias[/url]”, som Abrams i sin tid producerede. [url=http://youtu.be/xwZ9XwT0B6o?t=5m31s]Giacchino har dog tidligere udtalt i et interview[/url], at han føler, at Williams burde komponere musikken til de næste “Star Wars”-film, og det har Abrams tydeligvis været enig i.

Efter planen får “Star Wars: Episode VII” biografpremiere engang i 2015. Klik i øvrigt på overskriften for at se et kort interview med Williams på Empire Magazines hjemmeside, hvor han taler lidt om sin tilbagevenden til en galakse langt, langt væk…

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]