Den 8. sæson af tv-serien “[url=/film/dexter-saeson-1]Dexter[/url]” er i øjeblikket i fuld gang på flimmerkassen. Det er tilmed den allersidste sæson af føljetonen om kriminalteknikeren Dexter Morgan, som i fritiden får afløb for sine voldelige impulser ved at myrde kriminelle udskud.
I årevis har den karismatiske seriemorder (som spilles af en fabelagtig Michael C. Hall) fået millioner af seere til at gruble over skillelinjen mellem helt og slyngel, og det bliver unægteligt spændende at se, hvordan hele historien ender.
Som det eneste danske medie deltog Filmz TV forleden i en telefonkonference med Hall, og vi fik talt om alt fra seriens længe ventede slutning over fordelene og ulemperne ved at lave en tv-serie i årevis til muligheden for et “Dexter”-musicalafsnit(!).
Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!
