“[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]” har vist sig at være et hit i biograferne med en åbningsuge på over 200 mio. dollars på verdensplan, hvorfor filmstudiet Warner Bros. nu sætter fart under en efterfølger.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/man-of-steel-foregaar-ikke-i-samme-univers-som-nolans-batman-film]”Man of Steel” foregår ikke i samme univers som Nolans Batman-film[/url].[/i]

Warner Bros. vil dog skynde sig endnu mere, end hvad vi ellers er vant til med store blockbustere – de så gerne, at “Man of Steel 2” rammer biograferne i 2014.

Samtidig holder Warner Bros. nu igen fast i muligheden for, at “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]” vil kunne være klar til at ramme biograferne i 2015.

Instruktør Zack Snyder, manuskriptforfatter David Goyer og producer Christopher Nolan vil efter planen alle vende tilbage for “Man of Steel 2”, om end Nolans involvering vil være mindre i anden omgang, end den har været med “Man of Steel”.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]