Da George Lucas i sin tid skulle til at planlægge “[url=/film/star-wars-episode-iv-stjernekrigen]Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen[/url]”, blev rollen som Han Solo tilbudt en lang række velkendte skuespillere, før den til sidst gik til Harrison Ford.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/jonathan-rhys-meyers-i-forhandlinger-om-star-wars-episode-vii]Jonathan Rhys Meyers i forhandlinger om “Star Wars: Episode VII”?[/url][/i]

Al Pacino kan nu afsløre, at ligesom bl.a. Jack Nicholson og Bill Murray så blev han også tilbudt Han Solo. Pacino takkede dog nej, eftersom han ikke fattede, hvad der foregik i manuskriptet.

Pacino var på daværende tidspunkt allerede en stor stjerne, eftersom han havde hittet med “[url=/film/godfather-the]The Godfather[/url]” og “[url=/film/serpico]Serpico[/url]”. Den eneste grund til, at han i det hele taget tog mødet med Lucas, hvor han blev tilbudt rollen, var pga. Francis Ford Coppola, der var venner med Lucas.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]