Vi har længe hørt om en masse forskellige projekter for Arnold Schwarzenegger, hvoraf de fleste endnu ikke er blevet til noget. Den tidligere governator kan dog nu forsikre os om, at “[url=/film/terminator-5]Terminator 5[/url]”, “Twins 2” og “Conan 3” stadig er på vej.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/arnold-schwarzenegger-vender-tilbage-som-conan]Arnold Schwarzenegger vender tilbage som Conan![/url][/i]
Schwarzenegger udtaler i et nyt interview, at “Terminator 5” er i færd med at blive skrevet, og derudover arbejdes der også stadig på “The Legend of Conan” og en efterfølger til komedien “Twins”, der går under navnet “Triplets”, hvor Eddie Murphy vil slutte sig til holdet.
Det er dog endnu uvist, hvornår nogen af disse projekter rent faktisk bliver til noget, men planen er i hvert fald, at der skal laves to nye “Terminator”-film, inden produktionsselskabet Annapurna Pictures mister rettighederne igen.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
