I forgårs kunne Filmz berette, at Tom Cruise havde forladt produktionen af “The Man From U.N.C.L.E.”, og nu ser det så ud til, at Warner Bros. har fundet en erstatning i den nye Superman, Henry Cavill, der har overtaget rollen som Napoleon Solo i filmatiseringen af den den gamle tv-serie.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/tom-cruise-dropper-ud-af-the-man-from-u-n-c-l-e]Tom Cruise dropper ud af “The Man From U.N.C.L.E.”[/url][/i]

Cruise valgte at droppe ud af projektet for i stedet at bruge sine kræfter på at producere og medvirke i det kommende femte kapitel af “Mission: Impossible”-franchisen. Den hurtige erstatning af Cruise betyder, at produktionen vil fortsætte uden forsinkelse.

Guy Ritchie (“[url=/film/sherlock-holmes]Sherlock Holmes[/url]”) står til at instruere “The Man From U.N.C.L.E.”, hvor Armie Hammer (“[url=/film/social-network-the]The Social Network[/url]”) er om bord i rollen som den russiske spion Illya Kuryakin.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]