Paramount Pictures har udsendt en ny teaser-trailer til komedien “[url=/film/anchorman-the-legend-continues]Anchorman: The Legend Continues[/url]”, hvor Will Ferrell er tilbage i rollen som den karismatiske nyhedsoplæser Ron Burgundy.

[b][url=http://filmz.dk/film/anchorman-the-legend-continues/trailers/74458]Se teaser-traileren her[/url].[/b]

I filmen befinder Burgundy og hans nyhedshold sig i slut-70’erne, hvor de endnu en gang forfærdes over arbejdsforholdene på nyhedskanalen, idet tv-stationen netop er begyndt at introducere nyhedsværter af anden etnisk herkomst end hvid.

Foruden Ferrell vender også Christina Applegate, Steve Carell, David Koechner og Paul Rudd alle tilbage i filmen, der er skrevet af Ferrell i samarbejde med instruktør Adam McKay.

“Anchorman: The Legend Continues” leverer frisk komik til de danske biografer 16. januar 2014.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]