Med sit spritnye, fjerde blogindlæg fra filmfestivalen i Cannes er Jacob Wendt Jensen nået halvvejs igennem sin artikelserie om sommerens begivenheder i den filmglade, franske storby.

Cannes er ikke blot et sted, man drager til for at [i]se[/i] film – mange instruktører og producere tager også til byen for at opdrive penge til deres filmprojekter fra velhavende investorer. Netop den proces granskes i dokumentaren “[url=/film/seduced-and-abandoned]Seduced and Abandoned[/url]”, som Jacob lige har set og er meget begejstret for.

Filmens omdrejningspunkt er den Oscar-nominerede filmmager James Toback, som desperat forsøger at få sikret sig de millioner, der kan gøre det muligt for ham at indspille en film med Neve Campbell og Alec Baldwin. I fællesskab opsøger Toback og Baldwin alskens pengemænd i Cannes, men duoen er bestemt ikke på nogen let mission… Jacob skriver, at “Seduced and Abandoned” er [i]”guf for filmnørder af flere grunde”.[/i] Du kan naturligvis læse mere om de grunde i hans seneste artikel!

[b][url=http://filmz.dk/artikler/cannes-ifoelge-filmz-4-19-maj-2013]Læs mere i den fjerde artikel fra Cannes 2013 her[/url].[/b]