Instruktør Colin Trevorrow har indledt jagten på lokationer for “[url=/film/jurassic-park-4]Jurassic Park 4[/url]”, og i denne forbindelse har han frigivet et billede, der indikerer, at filmen muligvis vil vende tilbage til seriens rødder.

[b][url=http://www.comingsoon.net/nextraimages/nublar.jpg]Se billedet ovre hos comingsoon.net[/url].[/b]

Billedet, der blev lagt ud via Twitter, viser Isla Nublar – øen, der fungerede som hovedlokationen i den originale “[url=/film/jurassic-park]Jurassic Park[/url]” fra 1993, og som siden da hverken har været vist i “[url=/film/lost-world-the-jurassic-park]The Lost World: Jurassic Park[/url]” eller “[url=/film/jurassic-park-iii]Jurassic Park III[/url]”, der begge foregik på naboøen Isla Sorna.

Det vides endnu ikke, om filmen rent faktisk vil finde sted på gammelt territorium, idet den stadigvæk befinder sig i den indledende forproduktionsfase, men chancen er der ikke desto mindre alligevel.

[i]Ønsker du et gensyn med Isla Nublar, eller bør franchisen gå nye veje? Klik på ‘kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet[/i].