Der har været en del store navne på spil til “[url=/film/expendables-3-the]The Expendables 3[/url]”, hvor både John Woo og Mel Gibson har været nævnt. Sylvester Stallone kan dog nu annoncere, hvem der egentlig vil stå bag kameraet, når optagelserne går i gang – og det er hverken Woo eller Gibson.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/wesley-snipes-slutter-sig-til-the-expendables-3-skal-mel-gibson-instruere]Wesley Snipes slutter sig til “The Expendables 3” – skal Mel Gibson instruere?[/url][/i]
“The Expendables 3” kommer til at blive instrueret af Patrick Hughes, der indtil nu blot har stået bag én enkelt spillefilm – “Red Hill” fra 2010.
Stallone nævner på sin Twitter-profil, at han gerne vil have noget nyt blod ind med “The Expendables 3”, hvorfor valget faldt på australske Hughes, hvis kortfilm “Signs” Stallone godt kunne lide.
[i]Tror du, at Stallone har truffet et godt valg, eller burde han have valgt en mere erfaren action-instruktør? Tryk på ‘kommentarer’ nedenfor og giv din mening til kende![/i]
