I december sidste år blev det bekræftet, at “[url=/film/django-unchained]Django Unchained[/url]”-stjernen Jamie Foxx var blevet castet i rollen som skurken Electro i “[url=/film/amazing-spider-man-2-the]The Amazing Spider-Man 2[/url]” – og nu er de første set-billeder af Foxx som Electro dukket op online.
[b][url=http://screencrush.com/first-look-jamie-foxx-electro-amazing-spider-man-2/]Se set-billederne ovre hos Screen Crush[/url].[/b]
Electro dukkede første gang op i 1964 og er i tegneseriesammenhæng egentlig hvid. Hans race og udseende har dog ikke det store at gøre med karakteren, der var en elektriker, før han i færd med at reparere en højspændingsledning kom ud for et uheld, da et lyn slog ned og derved skabte en genmanipulation, som gav ham elektriske kræfter.
I “The Amazing Spider-Man 2” vender Andrew Garfield tilbage som Spider-Man og Emma Stone som Gwen Stacy, mens Shailene Woodley har fået rollen som Mary Jane Watson.
Se, om Foxx er i stødet, når han er oppe imod netsvingeren i “The Amazing Spider-Man 2”, der indtager biograferne 2. maj næste år.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
