David O. Russells Oscar-vindende drama, “[url=/film/silver-linings-playbook]Silver Linings Playbook[/url]”, har endnu ikke haft biografpremiere i Danmark, men instruktøren har allerede taget hul på optagelserne til sin kommende thriller, der skydes i Boston, og det første set-billede af Christian Bale i hovedrollen er nu dukket op.

[b][url=http://www.vulture.com/2013/03/heres-christian-bale-with-a-comb-over.html?mid=twitter_vulture]Se billedet ovre hos Vulture.com[/url].[/b]

Filmen, der endnu ikke har fået nogen officielt titel, er baseret på den sande historie om en række operationer, som FBI foretog i 1970’erne, og historien fokuserer på en FBI-agent, der slår sig sammen med en svindler for at fange gangstere fra Atlantic City og korrupte politikere fra Washington D.C.

Bale har rollen som svindleren Melvin Weinberg, mens Bradley Cooper spiller FBI-agenten. Ud over Cooper og Bale består den stjernespækkede rolleliste også af Jeremy Renner, Jennifer Lawrence, Amy Adams samt komikeren Louis C.K.

Bag manuskriptet står Eric Singer, der tidligere har arbejdet på “[url=/film/international-the]The International[/url]”, og som p.t. også skriver drejebogen til den kommende computerspilfilmatisering “Splinter Cell”. Filmen er sat til at ramme de amerikanske biografer til jul i år.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]