Siden premieren på Marvels “[url=/film/avengers-the]The Avengers[/url]” har rygter vedrørende fortsættelsens handling floreret voldsomt. Et af de helt store rygter går på, at “[url=/film/avengers-2-the]The Avengers 2[/url]” vil slutte med, at Hulk bliver sendt ud i rummet, hvorved der altså lægges op til en “Planet Hulk”-film, men dette afviser instruktør Joss Whedon blankt.

[i][url=http://filmz.dk/tony-stark-viser-sin-haer-frem-i-ny-trailer-til-iron-man-3]Tony Stark viser sin hær frem i ny trailer til “Iron Man 3″[/url].[/i]

[i]”Jeg bør egentlig ikke udtale mig, men nej, det er noget vås,”[/i] siger Whedon om rygtet.

“Planet Hulk”-historien, der debuterede i 2006 i tegneserieform, har også været rygtet til at blive grundlaget for startskuddet på 3. fase i filmserien om Jordens hævnere, og dette er som sådan stadigvæk en mulighed, eftersom et manuskript til “The Avengers 2” endnu ikke er fuldt udviklet.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk?ref=ts&fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]