Der er dømt stor Hollywood-infight i 2014, hvor der udkommer hele to film med verdens højeste bjerg, Mount Everest, som omdrejningspunkt. Tilbage i oktober kom det frem, at “[url=/film/dark-knight-rises-the]The Dark Knight Rises[/url]”-stjernen Tom Hardy skal spille hovedrollen i Doug Limans (“[url=/film/manden-uden-navn-the-bourne-identity]The Bourne Identity[/url]”) “[url=/film/everest]Everest[/url]”, der produceres af Sony Pictures, og som omhandler George Mallory, der var den første mand til at bestige Mount Everest.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/tom-hardy-bestiger-muligvis-everest-med-instruktoer-doug-liman]Tom Hardy bestiger muligvis “Everest” med instruktør Doug Liman[/url].[/i]

Nu har Universal Pictures så bekræftet, at endnu en “The Dark Knight Rises”- stjerne skal bestige det 8.848 meter høje Himalaya-bjerg i form af Batman selv, Christian Bale. Bale har sagt ja til at spille hovedrollen i den islandske instruktør Baltasar Kormákurs (“[url=/film/contraband]Contraband[/url]”) næste filmprojekt, som pudsigt nok også har titlen “Everest”. Det er dog næppe sandsynligt, at begge film ender med at have den samme titel.

Kormákurs “Everest” fortæller den samme historie som Jon Krakauers autentiske bog, “Into Thin Air”, som omhandler den katastrofale ekspedition fra 1996, hvor otte bjergbestigere døde, efter en kæmpe storm ramte dem midt på bjerget. Manuskriptet tager dog først og fremmest udgangspunkt i flere interviews med de overlevende.

[i]Men hvad siger I? Hvem vinder mon kampen om at lave den mest bjergtagende Mount Everest-film? Tom Hardy eller Christian Bale? Klik på kommentarfeltet nedenfor for at deltage i debatten.[/i]