I årevis har fans af “[url=/film/de-skrigende-halse]De skrigende halse[/url]” efterspurgt en dvd-udgivelse af Søren Faulis danske kultklassiker. Selv Filmz-forummet er spækket med den slags forespørgsler – såsom i [url=http://filmz.dk/forum/tagwall/de-skrigende-halse-dvd-24742]denne gamle tråd[/url], hvori Filmz-brugeren elwood spekulerer over, hvorfor [i]”Søren Fauli har så svært ved at få den ud på dvd”[/i].

[i][url=http://filmz.dk/filmz-tv-ridley-scott-tema-og-prometheus-gallapremiere]Se også Filmz TV’s “Prometheus”gallareportage, hvor vi taler med Fauli[/url][/i].

Men nu er der godt nyt for alle filmens tilhængere, fordi den 5. marts udgiver Scanbox “De skrigende halse” herhjemme på dvd. Der er umiddelbart ikke nogen planer om en Blu-ray-udgivelse, og dvd’en huser ikke noget ekstramateriale, men Filmz TV håber på at kunne bringe et eksklusivt interview med Søren Fauli lige op til udgivelsen.

“De skrigende halse” handler om punk-guitaristen Ronni (Kristian Holm Joensen), der er lige ved at blive smidt ud af sit band, og som derfor bilder de andre bandmedlemmer ind, at han er døden nær. Men den ene løgn fører den anden med sig, og nettet strammes om Ronni, netop som han står foran sin største drøm: At blive udgivet på plade…

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]