Lige siden det blev annonceret, at den populære tv-serie “[url=/film/entourage-tv]Entourage[/url]” ville blive afsluttet med sin ottende sæson i 2011, har der været snak om at fortsætte vennegruppens eventyr på det hvide lærred – og nu ser det langt om længe ud til at blive til noget.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/entourage-filmens-manuskript-er-skrevet-faerdig]”Entourage”-filmens manuskript er skrevet færdig[/url].[/i]
Warner Bros. har officielt givet grønt lys til “Entourage”-filmen, hvor vi atter kommer til at følge Vinnie, E, Turtle, Johnny og Ari, mens de alle fester løs, og Ari forsøger at udleve sin drøm som studieoverhoved.
Seriens skaber, Doug Ellin, kommer til at instruere filmen, som han også selv har skrevet. Det er dog endnu uvist, hvornår produktionen bliver sat i gang, ligesom et forventet udgivelsesår heller ikke er blevet fastsat endnu.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
