Matthew Vaughn måtte sidste år droppe fra at instruere en fortsættelse til sin superheltefilm “[url=/film/x-men-first-class]X-Men: First Class[/url]”, men Bryan Singer blev inden længe annonceret som afløseren, og den amerikanske instruktør og producer er begyndt at samle sin rollebesætning.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ian-mckellen-og-patrick-stewart-vender-tilbage-i-x-men-days-of-future-past]Ian McKellen og Patrick Stewart vender tilbage i “X-Men: Days of Future Past”[/url].[/i]
Det er tidligere blevet annonceret, at både Ian McKellen, Patrick Stewart og Hugh Jackman allerede er en del af filmens rolleliste sammen med en stor del af besætningen fra Vaughns film – nemlig Michael Fassbender, James McAvoy, Jennifer Lawrence og Nicholas Hoult. Nu har Singer igennem hans Twitter-profil så annonceret tre nye navne, der slutter sig til projektet.
Der er tale om Anna Paquin, Ellen Page og Shawn Ashmore, der alle har medvirket i tidligere film i franchisen som henholdsvis Rogue, Kitty Pryde og Iceman.
“[url=/film/x-men-days-of-future-past]X-Men: Days of Future Past[/url]” er baseret på tegneserie-historien fra 1980’erne af samme navn. Omdrejningspunktet i tegneserien er en dystopisk fremtid, hvor størstedelen af verdens mutanter er blevet tilintetgjort af de gigantiske robotter kaldet Sentinels.
Optagelserne til filmen begynder snart ud fra et manuskript af Simon Kinberg. Det forventes, at “X-Men: Days of Future Past” kan ses i biograferne i sommeren 2014.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
