For nylig blev instruktøren Joseph Kosinski (“[url=/film/tron-legacy]Tron: Legacy[/url]”) interviewet omkring sin kommende sci-fi-film “[url=/film/oblivion]Oblivion[/url]”, og her kom Kosinski også lidt ind på sine planer for Disneys “[url=/film/tron-3]Tron 3[/url]”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/tron-3-rykker-atter-fremad-ny-manuskriptforfatter-hyret]”Tron 3″ rykker atter fremad – ny manuskriptforfatter hyret[/url].[/i]
Kosinski bekræftede, at manuskriptforfatteren Jesse Wigutow i øjeblikket arbejder på manuskriptet. Instruktøren understregede også, at man kun bør søsætte en forsættelse, hvis den har noget helt særligt i ærmet: [i]”Vi har talt om at lave en fortsættelse i årevis, og jeg har altid haft én stor idé i baghovedet, som vi har diskuteret. Den idé i sig selv er tilstrækkeligt spændende til, at det ville være værd at vende tilbage til seriens univers. Vi lagde op til nogle ting i slutningen på ‘Tron: Legacy’, så dér kan folk se det potentiale, vi nu kan udnytte.”[/i]
På baggrund af slutningen i “Tron: Legacy” har vi et bud på, hvad Kosinski har i tankerne. [spoiler]Eftersom filmens menneskelige helt, Sam Flynn, formåede at flygte fra den computerskabte verden sammen med et kropsliggjort computerprogram, Quorra, vil vi måske se endnu flere programmer bryde ind i vores verden?[/spoiler]
Derudover fortæller Kosinski, at “Tron 3” vil foregå flere år efter “Tron: Legacy”, så filmen vil føles nutidig. Han har heller ikke tænkt sig at genbruge for mange af forgængerens designs, men han vil dog forsøge at overtale den franske techno-duo Daft Punk til at vende tilbage og komponere soundtracket til seriens næste film.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
