Ikke nok med at der arbejdes på en ny “The Twilight Zone”-film hos Warner Bros., så har tv-kanalen CBS nu også tænkt sig at starte en ny “The Twilight Zone”-serie.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bryan-singer-instruerer-x-men-days-of-future-past]Bryan Singer instruerer “X-Men: Days of Future Past”[/url].[/i]
CBS har hyret “[url=/film/x-men]X-Men[/url]”-instruktøren Bryan Singer til at stå for projektet, der i så fald bliver den fjerde serie i “The Twilight Zone”-franchisen, siden den originale serie debuterede i 1959.
Den originale “[url=/film/twilight-zone-the]The Twilight Zone[/url]” varede i fem sæsoner fra 1959 – 1964, og serien blev derefter genoplivet i tre sæsoner fra 1985 – 1989, hvor bl.a. stjerner som Bruce Willis, Helen Mirren og Morgan Freeman medvirkede. Det seneste forsøg på at få liv i franchisen var i 2002, hvor det dog slog fuldkommen fejl med blot en enkelt sæson, der havde Forest Whitaker som vært.
Der har derudover tidligere været lavet en spillefilm i 1983, der indeholdt segmenter instrueret af Steven Spielberg, Joe Dante, John Landis og George Miller, samt en tv-film i 1994.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
