Selvom “[url=/film/dark-knight-rises-the]The Dark Knight Rises[/url]”-instruktør Christopher Nolan og Christian Bale er færdige med Batman-franchisen, så er ikke alle franchisens store personligheder lige klar til at sige stop.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/rygte-joseph-gordon-levitt-er-den-nye-batman]Rygte: Joseph Gordon-Levitt er den nye Batman[/url].[/i]

Michael Caine, som har spillet butleren Alfred i alle tre af Nolans Batman-film, udtaler nu, at han uden tvivl er frisk på mere Batman – med eller uden Nolan.

Og dette er tilsyneladende ikke blot noget, som Caine for nylig er kommet frem til. Skuespilleren udtaler i hvert fald, at han tidligere har talt med Nolan om at vende tilbage som Alfred, skulle Warner Bros. have lyst til at have ham involveret igen.

Skulle Joseph Gordon-Levitt samtidig være frisk på at overtage rollen som Batman fremover, så lader det mere eller mindre til, at Warner Bros. nu har nok elementer fra Nolans Batman-trilogi til at fortsætte franchisen fremadrettet.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]