Efter en testvisning tilbage i maj måned fik en utrolig god modtagelse, blev “[url=/film/g-i-joe-gengaeldelsen]G.I. Joe – Gengældelsen[/url]” udskudt til næste år, for at filmen kunne blive konverteret til 3D, og for at Channing Tatum kunne få en større rolle, da hans mindre medvirken i den daværende version fik en hel del ros.
Nu har Paramount Pictures så udsendt en ny plakat til filmen, der både viser, at filmen vil kunne ses i 3D, samt at Channing Tatum har fået en større rolle, da han har en prominent placering på plakaten.
[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/g-i-joe-gengaeldelsen-70555/image/71397]Se plakaten her[/url].[/b]
I “G.I. Joe – Gengældelsen” bliver Joe-holdet pludselig angrebet af Cobra, hvilket resulterer i, at næsten alle bliver udryddet. De resterende Joes må nu gå under jorden og gøre klar til at slå til mod Cobra på det helt rigtige tidspunkt. Deres mission må og skal blive en succes – hele verden afhænger af det.
Blandt filmens skuespillere er det kun Tatum, Arnold Vosloo, Ray Park og Byung Hun-lee, der vender tilbage fra den første film. I de nye roller finder vi bl.a. Dwayne Johnson, Adrianne Palicki, Ray Stevenson, RZA samt Bruce Willis i rollen som den originale G.I. Joe.
“G.I. Joe – Gengældelsen”, der er instrueret af Jon M. Chu (“[url=/film/justin-bieber-never-say-never]Justin Bieber: Never Say Never[/url]”) og skrevet af “[url=/film/zombieland]Zombieland[/url]”- forfatterne Rhett Reese og Paul Wernick , rammer biograferne 28. marts næste år.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
