Universal Pictures har udsendt fem klip fra musicalen “[url=/film/les-miserables-2012]Les Misérables[/url]”, der har Russell Crowe, Hugh Jackman og Anne Hathaway i hovedrollerne.

[b][url=http://filmz.dk/film/les-miserables-2012/trailers/67371]Se klippene her[/url].[/b]

“Les Misérables” omhandler ex-fange nummer 24601, Jean Valjean, en forhenværende galejslave, der bliver løsladt fra fængsel, hvorefter han bryder prøveløsladelsen for at starte et nyt liv. Her forelsker Valjean sig i den smukke Cosette, men han kan ikke slippe bort fra sin mørke fortid, så den hensynsløse politiinspektør Javert jagter ham.

“Les Misérables” er skrevet af William Nicholson (“[url=/film/gladiator]Gladiator[/url]”) og instrueret af Tom Hooper, der stod bag den Oscar-belønnede “[url=/film/kongens-store-tale]Kongens store tale[/url]”.

Udover Jackman, Hathaway og Crowe medvirker også Amanda Seyfried, Helena Bonham Carter, Eddie Redmayne og Sacha Baron Cohen i filmen, som har dansk biografpremiere 21. marts 2013.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].