Animationsfilm er populære som aldrig før – både kommercielt og kunstnerisk – og ved Golden Globes-uddelingen er det efterhånden nærmere reglen end undtagelsen, at Pixar løber med statuetten for bedste animationsfilm.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/the-artist-er-den-store-vinder-ved-aarets-golden-globes]”The Artist” er den store vinder ved årets Golden Globes[/url].[/i]

Hollywood Foreign Press Association, som står for udvælgelsen af de fem nominerede film i kategorien bedste animationsfilm, har indtil videre formået at skære antallet af årets kandidater ned til tolv film.

Feltet på tolv film indholder da også Pixars seneste skud på stammen, “[url=/film/modig]Modig[/url]”, samt de nyeste film i “Madagascar”- og “Ice Age”-serierne. Også Tim Burtons “[url=/film/frankenweenie]Frankenweenie[/url]” og de to japanske film “[url=/film/arriettys-hemmelige-verden]Arriettys hemmelige verden[/url]” og “From Up on Poppy Hill” er blevet valgt blandt de tolv kandidater, der skal kæmpe om de fem nomineringer.

De resterende seks film, som skal kæmpe om de eftertragtede pladser, er “Vilde Rolf”, “[url=/film/lorax-skovens-beskytter]Lorax – Skovens beskytter[/url]”, “[url=/film/paranorman]ParaNorman[/url]”, “[url=/film/piraterne-3d]Piraterne![/url]” samt de to biografaktuelle film “[url=/film/de-eventyrlige-vogtere]De eventyrlige vogtere[/url]” og “[url=/film/hotel-transylvania]Hotel Transylvania[/url]”, der af Filmz’ anmeldere begge måtte tage til takke med 3 stjerner.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]