Med kun få uger til premieren på “[url=http://http://filmz.dk/film/hobbitten-en-uventet-rejse]Hobbitten: En uventet rejse[/url]” sagsøger J.R.R. Tolkien Estate og dets forlag HarperCollins nu både Warner Bros., New Line Cinema og Saul Zaents Company.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/international-trailer-til-hobbitten-en-uventet-rejse]International trailer til “Hobbitten: En uventet rejse”[/url].[/i]
Dette sker, da The Tolkien Estate og HarperCollins mener, at den ophavsrettighedsaftale, der blev fastlagt med filmstudierne tilbage i 1969, er blevet overtrådt ved, at Warner Bros. bl.a. har udviklet online spil og spillemaskiner baseret på både “Ringenes herre” og “Hobitten”.
The Tolkien Estate og HarperCollins tolker den oprindelige aftale således, at filmstudierne på intet tidspunkt fik ret til at bruge de forskellige brands i andre henseender, end hvad der var muligt dengang med normal merchandising – og det tæller ikke computerspil.
Derfor kræver de to parter nu en erstatning på minimum 80 mio. dollars – svarende til ca. 465 mio. kr. – samt retningslinjer fra retten om, hvor grænsen går, når det kommer til filmstudiernes merchandiserettigheder.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
