Mads Mikkelsen er på vej til at kunne skrive endnu en stor rolle på cv’et, da han er på tale til at medvirke i den kommende filmatisering af “[url=/film/dame-konge-es-spion]Dame, Konge, Es, Spion[/url]”-forfatter John le Carres roman fra 2010, “Our Kind of Traitor”, hvor han i så fald muligvis vil komme til at spille overfor “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]”-stjernen Ralph Fiennes og Jessica Chastain (“[url=/film/lawless]Lawless[/url]”).

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/mads-mikkelsen-er-hannibal-lecter-i-ny-tv-serie]Mads Mikkelsen er Hannibal Lecter i ny tv-serie[/url].[/i]

Filmen, der instrueres af Justin Kurzel (“[url=/film/snowtown]Snowtown[/url]”) og skrives af Hossein Amini (“[url=/film/drive]Drive[/url],” “[url=/film/snow-white-og-the-huntsman]Snow White & the Huntsman[/url]”), følger et ungt engelsk par, der møder en rig russisk forretningsmand på deres ferie i Caribien.

Hvad, de ikke ved, er, at den gådefulde russer driver en af verdens største karteller, hvad angår hvidvaskning af penge. Russeren er dog i livsfare, da hans rivaler er fast besluttet på at få ham af vejen, hvorfor han i desperation udvælger parret til at få ham i kontakt med MI6, således at han kan komme i sikkerhed og få immunitet mod at fortælle alt om sit netværk.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]