Instruktøren David Yates har stået bag fire film i den yderst lukrative “Harry Potter”-franchise, og nu er han klar til at bevæge sig mod et nyt projekt – nemlig en nyfortolkning af historien om Tarzan.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/staar-harry-potter-duo-bag-stephen-kings-opgoeret]Står “Harry Potter”-duo bag Stephen Kings “Opgøret”?[/url][/i]
Yates har skrevet under på at stå bag Warner Bros.’ kommende udgave af Edgar Rice Burroughs’ klassiske fortælling, der har været under udvikling i en længere årrække uden at blive til noget.
Instruktøren og filmstudiet skulle angiveligt være interesseret i at enten Henry Cavill, Charlie Hunnam, Alexander Skarsgård eller Tom Hardy påtog sig hovedrollen i projektet, hvoraf de tre førstnævnte er i aktive forhandlinger.
Hardy og Yates har dog en historie sammen, da de længe har planlagt at samarbejde om en ny film om den notoriske gangster Al Capone kaldet “Cicero”. Der vil dog gå lidt tid, før det projekt ser dagens lys, da det kræver, at Hardy først skal lære italiensk.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
