Tilbage i 2005 blev det klassiske computerspil “[url=/film/doom]Doom[/url]” filmatiseret, og nu får en anden af de tidligere trendsættere inden for shooter-genren samme behandling, nemlig “Wolfenstein”-spillene.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/roger-avarys-wolfenstein-film-sat-paa-pause]Roger Avarys “Wolfenstein”-film sat på pause[/url].[/i]
Roger Avary, som vandt en Oscar for sit manuskript til Quentin Tarantinos “[url=/film/pulp-fiction]Pulp Fiction[/url]”, skal stå for både manuskript og instruktion af den nye film, der er kaldet “Castle Wolfenstein”, som beskrives som en blanding af “[url=/film/inglourious-basterds]Inglourious Basterds[/url]” og “[url=/film/captain-america-the-first-avenger]Captain America: The First Avenger[/url]”.
Filmen vil følge en ung kaptajn fra den amerikanske hær samt en britisk hemmelig agent, der sammen bliver sendt til Wolfenstein-slottet, hvor Hitler er ankommet for at fremvise et nyt hemmeligt våbenprojekt. De to helte må derefter kæmpe for deres liv mod den paranormale division af frygtede SS-tropper, i en mission hvis udfald vil have stor betydning for hele krigen.
“Castle Wolfenstein” blev egentlig sat i gang tilbage i 2007, men blev derefter sat på hold, da Avary måtte en tur i fængsel, efter han i fuldskab kørte galt, og hans passager døde.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
