Det er ikke lang tid siden, at Disney fik ny præsident i form af Alan Horn, og nu er firmaet klar med endnu en stor nyhed – de har nemlig købt George Lucas’ Lucasfilm og planlægger at udsende en ny “Star Wars”-film i 2015.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/producer-opdaterer-omkring-live-action-star-wars-serie]Producer opdaterer omkring live-action “Star Wars”-serie[/url].[/i]

Handlen skulle være gået igennem med en pris på lidt over fire milliarder dollars for Lucasfilm, hvilket var det samme beløb, de købte Marvel for tilbage i 2009.

Planen er, at Lucasfilms’ medejer Kathleen Kennedy vil stå i spidsen for selskabet fremover, da George Lucas med salget takker af som direktør.

Den største nyhed er dog, at Kennedy vil agere producer på den kommende “[url=/film/star-wars-episode-vii]Star Wars Episode VII[/url]” samt fremtidige film indenfor universet, mens Lucas i denne omgang blot vil være tilknyttet i rollen som kreativ konsulent, da, han mener, det er tid til at videregive franchisen til en ny generation.

[i]”I de sidste 35 år har en af ​​mine største fornøjelser været at se ‘Star Wars’ gå fra den ene generation til den næste. Det er nu blevet tid for mig til at videregive ‘Star Wars’ til en ny generation af filmskabere. Jeg har altid ment, at ‘Star Wars’ kunne leve videre, efter jeg var væk, og jeg mener, det er vigtigt at etablere overgangen i min levetid,”[/i] udtaler Lucas i en pressemeddelelse.

Udover en annoncering vides der endnu intet om den kommende film, der hverken har instruktør, skuespillere eller en manuskriptforfatter tilknyttet.

[i]Ser du frem til mere “Star Wars”, eller burde franchisen ikke fortsætte med flere live-action-tilføjelser? Tryk på ‘kommentarer’ og giv din mening til kende![/i]