På trods af at 2010’s “[url=/film/pacific-the]The Pacific[/url]” ikke formåede helt at leve op til de høje forventninger fra “[url=/film/kammerater-i-krig]Band of Brothers[/url]”, så blev serien stadig et gedigent hit. Med dette i tankerne overvejer tv-kanalen, HBO, nu at lave en tredje serie om 2. verdenskrig.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-til-band-of-brothers-efterfoelgeren-the-pacific]Trailer til “Band of Brothers”-efterfølgeren “The Pacific”[/url].[/i]

Imens intet endnu er officielt, så kunne de to HBO-repræsentanter Michael Lombardo og Richard Plepler forleden udtale, at de overvejer at lave en ny serie i stil med de første to, der muligvis vil omhandle luftkampene i Stillehavsområdet.

Så er spørgsmålet bare, hvor sandsynligt det er, at sådan en serie vil blive sat i sving lige foreløbig, eftersom Steven Spielberg og Tom Hanks, der stod bag de første to serier, begge er aldeles travle mænd med fuldt bookede skemaer.

[i]Kunne du tænke dig at se en ny serie om 2. verdenskrig fra Spielberg og Hanks, eller burde de stoppe, mens legen er god? Klik på ‘kommentarer’ nedenfor og giv din mening til kende![/i]