Den til tider kontroversielle skuespiller Joaquin Phoenix har i år formået at få sin karriere tilbage på rette spor med Paul Thomas Andersons “[url=/film/master-the]The Master[/url]”, efter han tilbage i 2008 besluttede at tage en lang pause for at lave sin mockumentary “[url=/film/i-m-still-here]I’m Still Here[/url]”. Phoenix, der ellers stod til at være en Oscar-favorit grundet “The Master”, har dog nu gået ud og givet Oscar-uddelingen en sviner.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/teaser-trailer-til-i-m-still-here-med-joaquin-phoenix]Teaser-trailer til “I’m Still Here” med Joaquin Phoenix[/url].[/i]
Phoenix, der allerede har været Oscar-nomineret af flere omgange for “[url=/film/gladiator]Gladiator[/url]” og “[url=/film/walk-the-line]Walk the Line[/url]”, udtaler i et nyt interview, at hele Oscar-konceptet er en omgang lort, og at han bestemt ikke har lyst til at være en del af det.
[i]”Hele konceptet er en gulerod, men det er den absolut værste gulerod, jeg nogensinde har smagt i hele mit liv,”[/i] udtaler Phoenix om Oscar-uddelingen.
Skuespilleren fortsætter med at fortælle, at det var en af de mest ukomfortable perioder i hans liv, da han var nomineret for “Walk the Line” og skulle gennem alle de forskellige prisoverrækninger, hvorfor han aldrig kunne tænke sig at være i den situation igen. Han pointerer dog samtidig, at han ikke følger sig hævet over Oscar-uddelingen, men at han blot ikke bryder sig om hele konceptet.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
