Den kommende konkurrent til den fartglade “The Fast and the Furious”-franchise, den videospilsbaserede “Need for Speed”, har fundet sin hovedrolleindehaver.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/act-of-valor-instruktoer-kaster-sig-maaske-over-need-for-speed-film]”Act of Valor”-instruktør kaster sig måske over “Need for Speed”-film[/url].[/i]
Der er tale om “[url=/film/breaking-bad]Breaking Bad[/url]”-stjernen Aaron Paul, som i den populære tv-serie er kendt som den amfetamin-glade Jessie.
“Need for Speed” står til at påbegynde optagelser i starten af næste år, således at filmen kan være klar til biograferne i starten af 2014. Scott Waugh (“[url=/film/act-of-valor]Act of Valor[/url]”) er udset til at instruere ud fra et manuskript af George Gatins (“[url=/film/real-steel]Real Steel[/url]”).
Det er endnu uvist, præcis hvad filmen vil omhandle, udover at den vil være inspireret af videospillene, men ikke direkte baseret på et af dem.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
