Lionsgate har udsendt den første skrækindjagende trailer til slasherfilmen “[url=/film/texas-chainsaw-3d]Texas Chainsaw 3D[/url]”, der byder på gys, gru og parterede lemmer i selskab med gyserikonet Leatherface.

[b][url=http://filmz.dk/film/texas-chainsaw-3d/trailers/63764]Se traileren her[/url].[/b]

Plottet følger den unge kvinde Heather, der sammen med sine venner tager en tur til Texas for at indsamle en arv. Da de først ankommer, opdager Heather dog, at der ingen arv er, og at hun er kusine til den sindssyge Leatherface.

Filmen, der er instrueret af John Luessenhop (“[url=/film/takers]Takers[/url]”), ignorerer de sidste par film i serien og er i stedet lavet som en efterfølger til den originale “[url=/film/motorsavsmassakren]Motorsavsmassakren[/url]” fra 1974.

“Texas Chainsaw 3D” slagter sig vej til det store lærred til næste år.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]