Under en speciel biograffremvisning af Paul Verhoevens sci-fi-klassiker “[url=/film/sidste-udkald]Total Recall[/url]” blev instruktøren spurgt om, hvad han synes om den nye film – og ikke overraskende bryder Verhoeven sig ikke om den.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-haesblaesende-trailer-til-total-recall-med-colin-farrell]Ny hæsblæsende trailer til “Total Recall” med Colin Farrell[/url].[/i]
Efter Verhoevens mening, så blev materialet taget alt for seriøst, hvorimod hans version med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen havde lidt mere sjov med den originale Philip K. Dick-historie.
[i]”Jeg tror, at hvis filmen var blevet lavet på en mere direkte facon, så havde det næppe virket – i hvert fald ikke dengang. Og senest [med ‘Total Recall’-genindspilningen] virkede det ikke,”[/i] udtaler Verhoeven, der da heller ikke lægger skjul på, at han ikke har meget tilovers for holdet, som lavede den nye film.
[full]Verhoeven nævner, at han blev fortalt af produceren, at hans originale film var cheesy, og at hovedrolleindehaveren Colin Farrell kaldte den kitsch i et interview, hvorfor, han mener, at han nu er i sin gode ret til at dele sin egen mening og kalde deres film dårlig.
Og mens man kan sige, at hver har sin smag, så har biografpublikummet i det store hele i hvert fald stillet sig på Verhoevens side, idet den originale film på trods af 22 års forskel formåede at tjene dobbelt så meget i biograferne på et halvt så stort budget, som den nye version formåede.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]
