For et par måneder siden blev den første trailer til gangsterfilmen “[url=/film/lawless]Lawless[/url]” med Tom Hardy og Shia LaBeouf i hovedrollerne udsendt, og nu kan filmstudiet bag præsentere en ny, ucensureret en af slagsen, der byder på blod og bar hud.
[b][url=http://filmz.dk/film/lawless/trailers/62729]Se traileren her[/url].[/b]
I “Lawless” mødes gangster- og westerngenren i den sande historie om de tre Bondurant-brødre, der under spiritusforbuddet i 1920’ernes Virginia kørte en illegal spritring med hård hånd og uden nåde. Der skulle tjenes penge – uanset prisen.
Med filmen genforenes instruktør John Hillcoat med musiker og manuskriptforfatter Nick Cave, der også skrev Hillcoats “[url=/film/proposition-the]The Proposition[/url]” og “[url=/film/road-the]The Road[/url]”. Cave har desuden leveret soundtracket til filmen.
Foruden LaBeouf og Hardy medvirker også Guy Pearce, Gary Oldman, Jessica Chastain og Mia Wasikowska i “Lawless”, der spreder sprut og kugler i danske biografer 11. oktober.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
