Den britiske instruktør Tony Scott, der slog igennem med film som “[url=/film/top-gun]Top Gun[/url]” og “[url=/film/fraekkere-end-politiet-tillader-ii]Frækkere end politiet tillader II[/url]”, er død efter et formodet selvmord søndag, da han hoppede ud fra Vincent Thomas-broen i San Pedro, Californien.

Scott, der var bror til instruktøren Ridley Scott, hoppede ud fra broen ved 12.30-tiden, fortæller politiet. Broen forbinder San Pedro med Terminal Island henover havnen i Los Angeles. Scott blev 68 år.

I 90’erne lavede Scott film som “Revenge – hævnens pris” med Kevin Costner i hovedrollen og “Days of Thunder” med Tom Cruise. I 1998 instruerede han “[url=/film/enemy-of-the-state]Enemy of the State[/url]” med Will Smith og Gene Hackmann i hovedrollerne.

I 2002 vandt Scott-brødrene en Emmy for deres tv-film “The Gathering Storm”. Blandt hans senere film finder man “[url=/film/man-on-fire-2004]Man on Fire[/url]”, “[url=/film/domino]Domino[/url]” og “[url=/film/unstoppable]Unstoppable[/url]”.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]