Tilbage i maj måned var den danske skuespiller Mads Mikkelsen i forhandlinger om en skurkerolle i den kommende “[url=/film/thor-the-dark-world]Thor: The Dark World[/url]”, der er en fortsættelse til sidste års superheltefilm om Marvels udgave af den nordiske tordengud.
Mikkelsen måtte dog springe fra, da han takkede ja til en rolle i tv-serien “[url=/film/hannibal-tv]Hannibal[/url]”, men nu er der fundet en afløser. Valget er faldet på Christopher Eccleston, der tidligere har medvirket i film som “[url=/film/mord-mellem-venner]Mord mellem venner[/url]” og “[url=/film/28-dage-senere]28 dage senere[/url]”. Skuespilleren er dog nok bedst kendt for rollen som den niende Doktor i den populære tv-serie “[url=/film/doctor-who-saeson-1]Doctor Who[/url]”.
[i][url=http://filmz.dk/film/doctor-who-saeson-1/dvd]Læs Fillmz’ dvd-anmeldelse af “Doctor Who – Sæson 1″[/url].[/i]
De fleste af skuespillerne fra den første film vender tilbage, herunder Chris Hemsworth i titelrollen. Alan Taylor, der tidligere har instrueret afsnit af tv-serierne “[url=/film/game-of-thrones]Game of Thrones[/url]” og “[url=/film/mad-men]Mad Men[/url]”, har fået instruktørtjansen, mens Don Payne, som også var med til at skrive “[url=/film/thor]Thor[/url]”, står bag manuskriptet.
Eccleston skal spille Malekith, lederen af de Mørke Elvere fra Svartalfheim. Filmen får amerikansk biografpremiere til november næste år, og produktionen forventes at starte, så snart Marvel er færdig med optagelserne til “[url=/film/iron-man-3]Iron Man 3[/url]”.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
