Nyheden om, at Warner Bros. havde valgt at fjerne en skydescene fra filmen “[url=/film/gangster-squad]Gangster Squad[/url]” som følge af massakren i en biograf i Aurora, Colorado, affødte mange vrede reaktioner – ikke mindst fra brugerne i Filmz’ [url=http://filmz.dk/skydescene-skaeres-ud-af-gangster-squad-efter-batman-massakre]forum[/url].

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/skydescene-skaeres-ud-af-gangster-squad-efter-batman-massakre]Skydescene skæres ud af “Gangster Squad” efter Batman-massakre[/url].[/i]

Dog er det ikke første gang, at en film er kommet lidt for tæt på virkelige begivenheder og derfor er blevet ændret inden udgivelsen. Blandt de andre tilfælde finder man:

[full]- “[url=/film/spider-man]Spider-Man[/url]”: I nogle af de første trailere så man Spider-Man fange en helikopter mellem de to Twin Towers i New York. Så skete 11. september, og da filmen blev udgivet i 2002, var alle referencer til tvillingetårnene blevet klippet ud.

– “[url=/film/watch-the]The Watch[/url]”: Denne komedie, der kan ses i biograferne herhjemme i næste måned, omhandler en lille gruppe beboere, der tager sagen i egen hånd og danner et lokalt naboværn, da aliens truer deres nabolag. Filmen hed oprindeligt “Neighborhood Watch”, men titlen blev ændret, efter teenageren Trayvon Martin i februar blev skudt af George Zimmerman fra det lokale naboværn. Samtidig blev en plakat trukket tilbage, der viser originaltitlen sammen med et skilt med skudhuller (se plakaten [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/watch-the-70427/image/67847]her[/url]).

– “[url=/film/dr-strangelove-eller-hvordan-jeg-laerte-at-holde-op-med-at-bekymre-mig-og-at-elske-bomben]Dr. Strangelove eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske bomben[/url]”: Den første visning af Stanley Kubricks klassiker blev aflyst, da præsident John F. Kennedy blev myrdet i Dallas kort før visningen. Mordet medførte også, at den færdige film blev efterredigeret: Major Kongs bemærkning om, at [i]”en fyr vil kunne have en ret god weekend i Dallas”[/i] blev skåret ud, og andre henvisninger til den amerikanske præsident blev ligeledes fjernet.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]