Der har før været snak om vedhæng til gamle, men populære film, og som oftest bliver de aldrig til noget. Dette er dog ikke tilfældet med “Raging Bull 2”, der netop nu er begyndt optagelser i Los Angeles, USA.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/robert-de-niro-kunne-godt-vaere-interesseret-i-raging-bull-2]Robert De Niro kunne godt være interesseret i “Raging Bull 2″[/url].[/i]

Tidligere har der været snak om, at Robert De Niro muligvis ville gentage sin rolle som bokseren Jake LaMotta, men dette er ikke blevet tilfældet, og rollen spilles i stedet af William Forsythe, mens en yngre version af LaMotta spilles af Mojean Aria.

“Raging Bull 2” vil finde sted både før og efter handlingen i den originale film, som var instrueret af Martin Scorsese, der dog ligesom De Niro ikke har noget at gøre med efterfølgeren.

Filmen instrueres i stedet af Martin Guigui (“[url=/film/beneath-the-darkness]Beneath the Darkness[/url]”) og har foruden Forsythe og Aria også Joe Mantegna, Tom Sizemore, Penelope Ann Miller, Natasha Henstridge, Alicia Witt, Ray Wise, Harry Hamlin, Bill Bellamy og James Russo som Rocky Graziano på rollelisten.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]