Efter en del nyheder om store navne der forlader Quentin Tarantinos western “[url=/film/django-unchained]Django Unchained[/url]”, så er der nu nyt om et stort navn, der slutter sig til filmen, i form af Jonah Hill. Det er dog endnu uvist, hvilken rolle Hill vil spille.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/international-trailer-til-django-unchained-viser-samuel-l-jackson]International trailer til “Django Unchained” viser Samuel L. Jackson[/url].[/i]

“Django Unchained” omhandler den tidligere slave Django (Jamie Foxx), der sammen med sin befrier og mentor, Dr. King Schultz (Christoph Waltz), arbejder som dusørjæger.

Djangos egentlige mål er dog ikke at indfange lovbrydere, men derimod at blive klar til at kunne redde sin kone fra den modbydelige slaveejer Calvin Candie (Leonardo DiCaprio), der ejer klubben Candyland, hvor man kan bruge den store overflod af kvindelige slaver til at fornøje sig med, samtidig med at man ser modbydelige dødskampe mellem mænd, som var de gladiatorer.

“Django Unchained” indtager danske biografer 31. januar 2013.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]