Der er omkring en måned tilbage af optagelserne til Quentin Tarantinos kommende western, “[url=/film/django-unchained]Django Unchained[/url]”. Der har dog været problemer med, at flere kendte skuespillere har måttet droppe ud. Dette problem lader dog nu til muligvis at være løst.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/se-de-foerste-billeder-fra-quentin-tarantinos-django-unchained]De første billeder fra Quentin Tarantinos “Django Unchained”[/url].[/i]
Kurt Russell og Sacha Baron Cohen måtte begge forlade projektet, og Russells rolle som skurken Ace Woody blev derefter hurtigt smeltet sammen med Walton Goggins’ mindre skurkerolle, der derefter blev lidt større.
Nu er der så kommet en del meldinger om, at Michael Fassbender (“[url=/film/inglourious-basterds]Inglourious Basterds[/url]”) er blevet set nær optagelserne, hvilket har sat rygterne i gang om, at han kommer til at medvirke. Samtidig kan producer Harvey Weinstein fortælle, at publikum stadig vil kunne forvente nogle overraskende biroller.[full]
Det forventes, at Fassbender har overtaget Cohens rolle som Scotty – en karakter, der fungerer som en introduktion til Leonardo DiCaprios skurk. Det er dog også muligt, at det er Joseph Gordon-Levitts rolle som en australsk fange, der er tale om.
På rollelisten ses Jamie Foxx som hovedrollen Django, mens Christoph Waltz spiller hans makker Schultz og DiCaprio er skurken Candie. Derudover medvirker også Samuel L. Jackson, Kerry Washington, Don Johnson og Goggins.
“Django Unchained” indtager danske biografer 3. januar 2013.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]
